Jeg har straks indsendt følgende læserbrev til Ekstra Bladet da emnet naturligvis optager mig særdeles meget da jeg gerne vil hjælpe folk til at forstå det vanvittige i denne adfærd:
Aktioner ved begravelser respektløst
Det er intet under at endnu en sekt ser en chance for at komme i medierne. Ganske som Armstrongismen et kvart århundrede efter grundlæggerens død lever videre, så vil visse ideologier overleve alene fordi de er outrerede.
Det er en sørgelig del af sekternes anatomi at de ikke er modtagelige for fornuft - og Westboro gruppen er vanvittige når de vil gøre en terrorist til en guddommelig inspiration. For enhver der kender Bogen bør kunne gennemskue hykleriet.